LMC-T.E.C. KLUB DANMARK

www.lmc-tecklubdanmark.dk

KLUBBENS FØRSTE ARRANGEMENT GIK I PÅSKEN 2013 TIL SINDAL CAMPING I NORDJYLLAND. 

EN TUR SOM BLEV EN SUCCES OG SOM SKABTE GODE VENSKABER MEDLEMMERNE IMELLEM. 



Lørdag morgen blev der budt velkommen ved Kim Veng og deltagerne fik fortalt lidt om weekenden kommende arrangement, hvorefter det blev tid til fælles morgenmad.


Der var nogle som havde brug for Dr. Nielsen's hjælp til at vågne....

Lejrchefen stod for brød og underholdning.




Klokken 14.30 var vi inviteret på kaffe og kage hos Brønderslev Caravan.

Vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag, hvor der blev snakket camping, fik købt lidt udstyr – og der blev endda handlet to vogne. 

Opholdet ved Brønderslev Caravan afsluttedes med at de gav aftensmad. 






Om fredagen var der mulighed for at komme en tur til Nordsø Oceanariet, idet lejrchefen havde sørget for at vi kunne købe billetter til en fordelagtig pris. Vi var mange som tog mod tilbuddet. Man skulle selv sørge for transport, så der blev kørt i små grupper.

Lørdag eftermiddag holdt Arne (medlem af klubben) et engageret og interessant foredrag om biavl ved eftermiddagskaffen, som vi havde bragt med hen i teltet. Heldigvis havde han medbragt både smagsprøver og produkter, som vi kunne købe.


Selv valgte vi at køre en tur til Skagen. Om eftermiddagen var vi nogle stykker, som fandt i plads i solen (i læ af receptionsbygningen), hvor man kunne nyde en kop kaffe mv.




Om aftenen deltog alle i Påskefesten i teltet. Der blev serveret fyldt svinekam med flødekartofler og salat, og drikkevarer kunne købes. Lejrchefen underholdt under maden med hyggeligt klaverspil, og efter maden var der et 4 mands orkester, som spillede 60’er musik. Her blev der gjort plads til dans. En rigtig hyggelig aften, men det var en anelse koldt at sidde ude i hjørnet af teltet.

Søndag havde lejrchefen forhandlet en favorabel pris på adgang til Ørnereservatet, og det var der også nogle stykker som betjente sig af. Igen skulle man selv sørge for transporten.



Mandag kl. 9.00 mødtes vi og tog afsked med hinanden. Vi synes det var en hyggelig tur, selv om det desværre var lidt for koldt til rigtig at dyrke samvær uden for vognene.



Beretning: Ole Nørgård

Fotos: Kaj Nielsen & Kim Veng